Nyuddannet

- bliv optaget i IAK som nyuddannet

Her på siden kan du læse om, hvordan du skal forholde dig, hvis du er nyuddannet og gerne vil være medlem af IAK. Der er nogle vigtige frister og regler, som du skal overholde.

Hvem optager IAK?
Meld dig ind senest 2 uger efter afsluttet uddannelse
Som "Gratis studiemedlem" skal du melde dig ind på ny
Hvornår anses din uddannelse for afsluttet?
Hvis du er uddannet i udlandet
Ophør med studiejob   
Hvis du er medlem af IAK og overvejer at læse videre
Hvis du er medlem af IAK og bliver færdig med ny uddannelse
Overflytning til IAK 
Kontingent

Vi kan også anbefale dig, at gå ind på dimittendguide.dk. Det er et site, der giver dig som nyuddannet overblik over alle relevanter hjemmesider.

Hvem optager IAK?
IAK er fagligt afgrænset og optager primært ingeniører, maskinmestre og andre med en teknisk-naturvidenskabelig uddannelse.
Har du en usædvanlig fagkombination, eller er du tvivl om, hvorvidt du kan optages, kan du hos Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) se en liste over faglige retninger og uddannelsestyper, der som udgangspunkt kan optages i IAK.

Vi har over 30 års erfaring med disse faggrupper og kender arbejdsmarkedet for dem. En viden, du som medlem kan drage stor nytte af.

Graduates

Meld dig ind senest 2 uger efter afsluttet uddannelse
Senest 14 dage efter at du har afsluttet din uddannelse, skal vi have din ansøgning, for at vi må optage dig som nyuddannet. Du kan længere nede på siden læse mere om hvornår din uddannelse betragtes som afsluttet. Herved opnår du dimittendrettigheder. Det betyder, at du har ret til dagpenge allerede 1 måned efter, at din uddannelse er afsluttet, forudsat at du har meldt dig ledig i dit lokale jobcenter. Hvis du ikke har arbejde umiddelbart efter din uddannelse, kan du læse mere om dagpengereglerne for nyuddannede, og hvad du skal gøre for at få dagpenge.
Som nyuddannet har du også ret til at deltage i en lang række tilbud, der kan hjælpe med at skaffe dig hurtigt i arbejde.
Det kan også være en god idé, at du melder dig ind i en fagforening. Hvis du er ingeniør, cand. scient eller lign. kan du vælge IDA (Ingeniørforeningen), og hvis du er maskinmester er Maskinmesterforeningen det oplagte valg.

Som "Gratis studiemedlem" skal du melde dig ind på ny
Selvom du i forvejen er medlem af IAK, som gratis studiemedlem skal du indsende en ansøgning om optagelse som nyuddannet, så vi har den senest 2 uger efter endt uddannelse.

Det skyldes, at vi alene er bekendt med den forventede slutdato du oplyste, da du blev meldt ind som "Gratis studiemedlem" i IAK, og ikke den endelige. Derudover kan forudsætningerne for din ret til dagpenge som nyuddannet være bortfaldet, hvis du eksempelvis er sprunget fra uddannelsen.

Overholder du 2-ugers-fristen giver det dig ret til dagpenge fra første ledighedsdag efter endt uddannelse


Hvis du ikke overholder 2-ugers-fristen
Hvis IAK modtager din ansøgning om optagelse senere end 2 uger efter, at din uddannelse er afsluttet, kan du kun optages i IAK, hvis du aktuelt er beskæftiget inden for IAK’s faglige område (ingeniør, maskinmester eller tilsvarende uddannelse), eller du er uddannet inden for IAK’s faglige område og driver selvstændig virksomhed. I dette tilfælde får du først ret til dagpenge efter 12 måneders medlemskab og arbejde svarende til 52 ugers almindeligt fuldtidsarbejde inden for 3 år i en medlemsperiode.

Det er som udgangspunkt en betingelse for optagelse, at du har ophold og bopæl i Danmark på optagelsestidspunktet.

Du kan blive medlem ved at udfylde ansøgningskemaet online.

Din uddannelse er afsluttet i følgende situationer:

  • Når al studieaktivitet er slut, og du har modtaget din sidste karakter og bestået eksamen. Studieaktivitet er: Deltagelse i undervisning, eksamen, forsvar af opgave og lign.
  • Afslutter du dit studie med at aflevere et speciale, uden at skulle forsvare det mundtligt, betragtes din uddannelse som afsluttet dagen efter vejleder og censor har underskrevet en forhåndsgodkendelse. Du finder forhåndsgodkendelsen øverst til højre på denne side.
  • Afslutter du din uddannelse med en mundtlig eksamen betragtes dit studie som afsluttet dagen efter den mundtlige eksamen.
  • Det er en forudsætning, at alle andre karakterer er givet, og al studieaktivitet er slut.

I disse tilfælde vil 14-dages fristen udløbe 14 dage efter dagen, hvor dit studie betragtes som afsluttet. Har du ikke fået ansøgt i første omgang, har du mulighed for at søge igen, i perioden efter dit eksamensbevis bliver sendt til dig. I dette tilfælde betragter vi dit studie som afsluttet den dag du modtager dit eksamensbevis.

Du kan tidligst optages fra den dag vi modtager din skriftlige ansøgning om optagelse. Du har som nyuddannet ret til dagpenge 1 måned + 1 dag efter uddannelsens afslutning såfremt du har overholdt 14-dages-fristen. Har du været studiemedlem i IAK, og overholder du 2-ugers-fristen giver det dig ret til dagpenge fra første ledighedsdag efter endt uddannelse.

Det er en god idé, hvis du op til 3 måneder før forventet sluttidspunkt sender din ansøgning om optagelse til os. Så er du sikker på at overholde indmeldelsesfristen. Dit medlemskab af IAK aktiveres først, når du har bestået den sidste eksamen. Og du betaler selvfølgelig først kontingent fra dette tidspunkt.

 
Hvis du er uddannet i udlandet
Når du søger om optagelse i IAK på baggrund af en udenlandsk uddannelse, er optagelse i IAK betinget af, at du kan blive optaget i enten IDAMF  eller DFF. For at vurdere, om du kan blive optaget i en af disse faglige organisationer, skal du sende en kopi af diplom/eksamensbevis med nærmere oplysninger om uddannelsen til IAK.


Ophør med studiejob
Hvis du selv siger dit arbejde op, eller hvis du accepterer et for kort opsigelsesvarsel fra din arbejdsgiver, risikerer du at få 3 ugers karantæne i dagpengesystemet. Det gælder også, hvis du ophører med arbejdet i den første måned, efter du har afsluttet din uddannelse, selvom du i den måned ikke har ret til dagpenge. Du kan undgå karantæne ved både at sige op og fratræde arbejdet med gældende varsel inden optagelsen i IAK. Hvis du får en karantæne, vil den blive afviklet fra det tidspunkt, hvor du opfylder dagpengebetingelserne. En karantæne falder dog bort, hvis du efter du har fået ret til dagpenge kan dokumentere arbejde i 185 timer, eller hvis du først søger om dagpenge efter 3 måneder.

Hvis du er medlem af IAK og overvejer at læse videre
Bliver du færdig som diplomingeniør og overvejer at fortsætte på en overbygning, skal du være opmærksom på de muligheder, du opnår ved at melde dig ind i IAK allerede nu. Ved at melde dig ind i IAK som diplomingeniør, er du for det første sikret muligheden for at få dagpenge, hvis du vælger at stoppe overbygningen, før du er færdig.

Bevarer du dit medlemskab af IAK og færdiggør overbygningen, har du derudover mulighed for nyoptagelse i IAK med ret til både dagpenge og feriedagpenge allerede fra første ledige dag efter uddannelsens afslutning.

Læs om muligheden for at blive fritaget for kontingent.

Hvis du er medlem af IAK og bliver færdig med en ny uddannelse
Selvom du i forvejen er medlem af IAK, skal du alligevel sende en ansøgning om optagelse som nyuddannet, så den er modtaget i IAK senest 2 uger efter, at du har afsluttet din uddannelse. Du mister retten til en helt ny periode på 2 år med dagpenge, hvis du ikke søger om optagelse som nyuddannet inden 2 uger efter, at din uddannelse er afsluttet. Har du tidligere modtaget dagpenge, kan du selv vælge, om du vil fortsætte i din eventuelle tidligere dagpengeret, eller om du vil nyoptages med ret til en ny dagpengeperiode. Nyoptagelsen giver dig også ret til dagpenge under ferie. Hør altid nærmere om dette i IAK.

Overflytning til IAK
Har du under din uddannelse været medlem af en anden a-kasse, har du mulighed for at blive overflyttet til IAK med ret til dagpenge fra første ledige dag. Ved overflytning til IAK på grund af afsluttet uddannelse skal du søge om overflytning fra den dag, du afslutter uddannelsen, og du skal bruge vores normale optagelsesblanket.
Husk, at IAK skal have modtaget din skriftlige ansøgning om overflytning senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.
Du kan blive overflyttet til IAK enten som nyuddannet med dimittendrettigheder eller med dine nuværende rettigheder fra din tidligere a-kasse. Dit valg her kan du ikke ændre senere, så det er vigtigt, at du overvejer det nøje.


Kontingent
Kontingentet pr. kvartal ved almindelig fuldtidsforsikring, uden indbetaling af efterlønsbidrag, ser i 2012 ser således ud:

 Bidrag til staten   945 kr. 
 ATP-bidrag   45  kr.
 Administrationsbidrag til IAK   225 kr.  
 Kontingent i alt  1215 kr.



Kontingentet er fradragsberettiget.
Læs mere om kontingentet, og hvad du kan spare i forhold til andre a-kasser.



› Til topSidst opdateret: 30. jan. 2012

Nye efterlønsregler

Se video med special-konsulent Samira Ottosen og find ud af, hvad de nye efterlønsregler kommer til at betyde for dig.

Nye efterlønsregler