Informationen her på siden er til dig, der skal tage stilling til, om du vil spare op til efterløn. Du bliver automatisk opkrævet betaling af efterlønsbidrag, når du fylder 30 år. Hvis du ikke ønsker at betale til efterlønsordningen, skal du derfor selv fravælge efterlønsordningen på www.mitiak.dk. Du finder det på forsiden af mitIAK i boksen Tilvalg/Fravalg af efterløn i højre side.
Hvad koster det?
Kontingentet til IAK er opdelt i et almindeligt kontingent til arbejdsløshedsforsikring og et særligt kontingent til efterlønsordningen, som vi kalder efterlønsbidraget.
I 2012 er efterlønsbidraget:
- 1380 kr. pr. kvartal for fuldtidsforsikrede a-kassemedlemmer
- 918 kr. pr. kvartal for deltidsforsikrede.
Ligesom a-kassekontingentet kan efterlønsbidraget trækkes fra i skat.
Du kan løbende se, hvor meget du har betalt til efterlønsordningen på mitIAK.
Hvor længe skal jeg betale?
Hovedreglen er, at du skal betale efterløn i mindst 30 år, have uafbrudt medlemskab af en a-kasse i 30 år og senest begynde at starte indbetalingen på din 30-års-fødselsdag.
-
Er du født 1. januar 1978 eller senere , skal du senest begynde at betale til efterlønsordningen, når du fylder 30 år
-
Er du født i perioden 1. januar 1976 til og med 31. december 1977 , har du mulighed for at vente med at begynde at betale til efterlønsordningen, når du fylder 32 år
-
Er du født i perioden 1. januar 1959 til og med 31. december 1975
gælder følgende regler:
*Uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra 1. januar 2008 og til mindst det tidspunkt, hvor du når din efterlønsalder. Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal mindst udgøre 25 år og maksimalt 30 år.
*Hvis du er født før 1. juli 1964 og har været uafbrudt medlem og betalt efterlønsbidrag siden 1. juli 1999, er det dog tilstrækkeligt, at perioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år. Dette gælder kun, hvis du ikke har mulighed for at opfylde betingelsen om mindst 25 år.
-
Er du født i perioden 1. marts 1952 til og med 31. december 1958 gælder følgende regler:
*Uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra 1. juli 1999 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet du når din efterlønsalder. Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal dog mindst udgøre 20 år indenfor de seneste 25 år.
*Hvis du har indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. april 1999 er det dog tilstrækkeligt, at din medlemsperiode er mindst 20 år inden for de seneste 25 år.
-
Er du født før 1. marts 1952
gælder følgende regler:
* Uafbrudt medlemskab af en a-kasse fra 31. marts 1992 til mindst det tidspunkt, hvor du når efterlønsalderen. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Du skal have indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999
Læs hvad efterlønsalderen er for din årgang
Efterlønsbidraget er din opsparing
Du kan til enhver tid fravælge efterlønsordningen og få dit efterlønsbidrag tilbagebetalt. Tilbagebetalingen skal som udgangspunkt ske til en pensionsordning. Hvis du vælger at overføre pengene til en udenlandsk pensionskonto, skal du betale skat af beløbet.
Hvis du har indbetalt mindre end 1 år, er fyldt 60 år, er emigreret til udlandet eller er tildelt fleksjob, men ikke har ret til fleksydelse tilbagebetales beløbet kontant med fradrag for skat.
Du kan også få efterlønsbidraget tilbage, hvis du på grund af nedsat erhvervsevne får førtidspension og dermed bliver afskåret fra at modtage efterløn. I den situation får du bidraget tilbagebetalt fratrukket en afgift til staten på 30 %. I tilfælde af død, kan dine efterladte få dine indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt også fratrukket en fast afgift på 30 % til staten.
Du kan også vælge at holde en pause med dine indbetalinger, dvs. fravælge efterlønsbidraget uden at få bidragene tilbagebetalt. Du skal dog være opmærksom på, hvilke konsekvenser det kan få for din ret til efterløn.
Tilbagebetaling af efterlønsbidrag reguleres efter samfundets almindelige lønstigninger.
Når du arbejder i udlandet
Du skal være medlem af en dansk a-kasse for at kunne indbetale efterlønsbidrag og siden for at få ret til efterløn. Derfor er der nogle særlige forhold, du skal være opmærksom på, hvis du skal arbejde i udlandet.
Arbejde i et EØS-land
Arbejder du uden for Danmark i et andet EØS-land (EU-landene og Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein), vil du normalt være arbejdsløshedsforsikret i det land, hvor du bor og arbejder. Det betyder, at du ikke kan indbetale efterlønsbidraget under dit udlandsophold. Til gengæld har du mulighed for at efterbetale efterlønsbidraget, når du kommer tilbage til Danmark. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke kan gå direkte på efterløn eller søge om et efterlønsbevis, når du kommer tilbage til Danmark efter et arbejdsophold i udlandet. For at du kan opnå ret til efterløn eller efterlønsbevis, skal du som udgangspunkt have arbejdet mindst 1.924 timer i Danmark inden for de seneste tre år.
Arbejde uden for EØS
Du kan fortsat være medlem af IAK, hvis du skal på et midlertidigt arbejdsophold i et land uden for EØS. Det betyder, at du under udlandsopholdet fortsat kan indbetale efterlønsbidraget. Hvis du skal på arbejdsophold i udlandet, er det altid en god idé at kontakte IAK først.
Når du har arbejdet i et andet land end Danmark
Du kan ikke nødvendigvis regne med, at du har ret til efterløn, hvis du har været forsikret eller har haft arbejde i udlandet. Er du mellem 50 og 60 år, bør du især søge vejledning i IAK om betydningen af arbejds- og forsikringsperioder i udlandet for din ret til efterløn.
Hvad er EØS-landene?
EØS er en forkortelse for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. EØS omfatter følgende lande:
Azorerne (Portugal), Balearerne (Mallorca, Ibiza (Spanien)), Belgien, Bulgarien, Ceuta (Spanien), Cypern (græske del), Danmark, De Kanariske Øer (Spanien), Estland, Finland, Frankrig, Gibraltar (Storbritannien), Grækenland, Guadeloupe (Frankrig), Guyana (Frankrig), Hebriderne (Storbritannien), Irland, Isle of Wight (Storbritannien), Island, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madeira (Portugal), Malta, Martinique (Frankrig), Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Reunion (Frankrig), Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien og Nordirland, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig, Ålandsøerne (Finland).
Schweiz er ikke et EØS land, men behandles efter EØS-reglerne.