IAK er en arbejdsløshedskasse og har ca. 70.000 medlemmer - primært ingeniører og maskinmestre. Vi kan sammenlignes med et forsikringsselskab. Ved at betale et årligt beløb forsikrer du dig økonomisk i tilfælde af arbejdsløshed. Vi administrerer også efterlønsordningen for vores medlemmer.
IAK er mere end bare en a-kasse. Vores konsulenthus Komplement har en lang række målrettede tilbud, der kan hjælpe vores ledige medlemmer tilbage i arbejde: Hjælp til jobsøgning, coaching og karrierevejledning.
IAK har omkring 90 engagerede medarbejdere, der til daglig arbejder med sagsbehandling, jobformidling, rådgivning, udvikling og drift af virksomheden. Vi har regionale kontorer i Aalborg, Århus, Odense og hovedkontor i København.
IAK - genvejen til det rigtige job
Vi har en gruppe unikke medlemmer, der alle har en teknisk-naturvidenskabelig baggrund. IAK er den eneste fagligt afgrænsede a-kasse for akademikere, og denne faglighed er vores corporate profile. Vores faglighed er medlemmernes genvej til det rigtige job, fordi vi kender dem og deres arbejdsmarked. Ud over at være eneste faglige a-kasse for akademikere er IAK også den billigste a-kasse for akademikere. Man kan altså være medlem ekstra billigt hos IAK, fordi man er noget særligt i kraft af sin uddannelse.
IAK's medarbejdere har også en høj grad af faglighed. Mange af a-kasse-konsulenterne er certificerede coaches, og konsulenterne fra Komplement er højtuddannede og certificerede medarbejdere. Læs mere om konsulenterne og deres baggrund.
IAK- en medlemsorganisation
IAK tegnes af et repræsentantskab og en hovedbestyrelse, der begge er valgt af medlemmerne. Formelt set er vi en privat forening, der har en anerkendelse som statsanerkendt arbejdsløshedskasse.
IAK's medarbejdere sætter medlemmet i centrum og hjælper bedst muligt igennem et vanskeligt regelsæt, så muligheder udnyttes og pligter respekteres. Medarbejderne bestræber sig altid på at yde service af høj kvalitet.
Organisation
Den overordnede ledelse udgøres af adm. direktør Per Hansen og direktør Charlotte Aakerlund.
Desuden har IAK en ledelsesgruppe, der i forskellige afdelinger arbejder med jura, rådgiving og sagsbehandling, medlemsrettede kursus- og jobaktiviteter samt virksomhedskontakt.
Organisationsstruktur
Fra 1.juni 2009 er IAK’s medarbejdere fordelt på fem afdelinger:
- Job og forsikring
Chef: Annette Gregersen
Souschef: Britt Dyg Haun
- Kommunikation og teknologi
Afdelingschef: Kenneth Messerschmidt
- Udvikling
Chef: Charlotte Aakerlund
- Økonomi
Økonomichef: Ole Johansen
- Komplement
Chef: Charlotte Aakerlund
Selvom IAK er opdelt i kasser, er en stor del af vores hverdag baseret på tværfagligt arbejde.
Sådan møder du IAK
Du kan møde IAK på flere måder:
Når du ringer
Når du ringer på 7033 5000, får du fat i Kontaktcenteret, som kan svare på forskellige lettere spørgsmål. Hvis du har spørgsmål til din forsikring eller en igangværende sag, vil du blive stillet videre til Job og forsikring.
Når du skal til møde
Til CV- og rådighedsmøderne vil du møde konsulenterne fra IAK’s konsulenthus, Komplement, som også tager sig af feedback på ansøgninger og CV.