Dette er det første nyhedsbrev til virksomheder fra IAK.
Vi har glædet os til at sende det til dig, og vores mål og håb er, at vi på denne måde kan skabe kontakt og øge viden om, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at skabe værdi.
IAK bidrager med at skabe værdi i din virksomhed i forhold til at formidle ledige kandidater til dig, fortælle om nye typer ingeniøruddannelser, hvilke kompetencer der er på det akademiske tekniske arbejdsmarked og hvordan ingeniør- og maskinmestres arbejdsmarked udvikler sig.
Du kan bidrage med at skabe værdi til IAK ved at dele din viden om, hvilken arbejdskraft du har behov for. Og du kan møde IAK’s ledige medlemmer individuelt eller til møder, hvor du præsenterer din virksomhed. Vores mål er, at du på sigt kan få virtuel adgang til vores ledige medlemmer og de til dig, så kompetencer og job kan findes og udveksles hurtigt og effektivt.
Vi håber, at du har lyst til at følge med og er altid hjertelig velkommen til at kontakte os, hvis der er noget, vi kan hjælpe dig med.
God jul og godt nytår.
Per Hansen, pha@iak.dk (adm. direktør)
Charlotte Aakerlund, coa@iak.dk (direktør)
Der er i dag en hel del brancher, der har lettere ved at rekruttere arbejdskraft end de havde for bare halvandet år siden, hvor den lave ledighed satte nye rekorder. Men alt tyder på at dette i rekrutteringssammenhæng bliver en kort fornøjelse.
Af Michel Klos, Chefkonsulent, mkl@iak.dk
Der er forskellige bud på, hvor lang tid lavkonjunkturen fortsætter. Men én ting er sikkert. Denne lavkonjunktur adskiller sig fra lavkonjunkturer i de seneste årtier ved, at den er opstået med bund i en teoretisk set ikke-eksisterende ledighed.
Inden for ingeniør- og maskinmesterfaget var ledigheden for flere uddannelsesretninger under 1 pct. i sommeren 2008. Andre uddannelser som fx farmaceuter, landinspektører, jurister, økonomer, HD, dyrlæger m.fl. lå under 2 pct. i ledighed i juli 2008. De seneste års ledighedsudvikling, for udvalgte a-kasser, kan du se herunder:

Med dette i baghovedet, og med viden om at de store årgange trækker sig tilbage i de kommende år, vil der hurtigt igen opstå mangel på arbejdskraft. Så for arbejdsgiverne gælder det her om at være på dupperne, så snart et opsving viser sig i horisonten. Det gælder om at få fat på den arbejdskraft, der er tilgængelig på markedet, så virksomheden eller organisationen kan følge med det kommende opsving.
Rekrutteringsstrategien skal være klar – og løbende revurderes
Ingeniørforeningen vurderer, at der i 2015 vil mangle ca. 7.600 ingeniører. Dette er om noget en indikation af, at rekruttering af kvalificeret arbejdskraft i fremtiden vil blive et afgørende konkurrenceparameter. Det er derfor vigtigt, at virksomheder formår at tænke ud over krisen og har fokus på at rekruttere i tide - det kan være afgørende for virksomhedens succes.
Selvom der måske er flere ansøgninger i bunken end normalt, gælder det hele tiden om stadig at gøre sig attraktiv over for fremtidige potentielle ansøgere. I sidste ende vil det betyde, at virksomheden får et mere kvalificeret rekrutteringsgrundlag.
Da der hurtigt vil opstå mangel på arbejdskraft, gælder det om at have en strategi klar for, hvorldan man ellers kan skaffe den rette arbejdskraft. Det kan fx være ved at substituere med alternativ arbejdskraft, ved at rekruttere fra nye uddannelser etc.
I IAK undersøger vi løbende, hvordan vores medlemmer kommer i arbejde. Dette giver en idé om, hvordan branchen rekrutterer, men også hvordan medarbejdere lader sig rekruttere.
Af Michel Klos, Chefkonsulent, mkl@iak.dk
Vores tal viser typisk, at kun ca. halvdelen bliver rekrutteret via traditionelle stillingsopslag. De resterende får job via deres netværk, uopfordrede ansøgninger m.m. som vist i nedenstående.
Medlemmer i IAK, der fik job i første halvår af 2009 |
|
Via stillingsopslag |
52% |
Ved uopfordret ansøgning |
9% |
Andet, a-kasse, jobcenter, vikarbureau m.m. |
8% |
Via mit netværk (venner, familie, kontakt i studietid m.m.) |
19% |
Jeg er blevet selvstændig |
3% |
Jeg blev kontaktet af virksomheden |
9% |
Kilde: IAK, 360 besvarelser |
|
Se hele analysen .
Netværk er en vigtig rekrutteringskanal for de fleste faggrupper
IAK’s analyse omhandler typisk medlemmer med en mellemlang- eller længerevarende uddannelse, men brugen af netværk gør sig også gældende i andre brancher. Danmarks Statistik opgjorde i 2006, at for arbejdsmarkedet som helhed fik 25 pct. af lønmodtagerne i 2005 job gennem netværk. Det fremgår også af Larsen og Pedersen i deres bog ”Ledighedsparadokset” fra 2009, at henholdsvis 24 og 20 pct. af de ufaglærte og de faglærte, der skiftede fra ledighed til job, hørte om deres nuværende job gennem tidligere kollegaer eller arbejdsgivere eller via venner eller bekendte.
Vil du vide mere om rekruttering og netværk eller har du kommentarer, er du velkommen til at kontakte Michel Klos via mkl@iak.dk
I oktober og november måned har 10 af IAK’s ledige medlemmer annonceret på Facebook i jagten på et spændende job.
Af Maja Kaspersen, projektleder, mka@iak.dk
Annoncerne er en del af et pilotprojekt, IAK har igangsat for at inspirere ledige til en anderledes jobsøgning og for at afprøve de muligheder, der ligger i Facebooks enorme netværk.
Fordelene ved facebook
Facebookannoncer har flere fordele. Dels er det billigt at annoncere på Facebook, og dels er det muligt at målrette sin annonce ud fra forskellige kriterier og interesser hos modtageren. Helt konkret betyder det for deltagerne i projektet, at hvis man brænder for et job i Novo Nordisk, er det muligt at målrette sin annonce til facebookbrugere, der er ansat her. Man kan også vælge at målrette sin annonce lidt bredere fx til personer i alderen 25-50 år i Københavnsområdet, der har angivet HR som interesse eller arbejdsområde.
Annoncerne havde overskrifter som ”Fokus på brugerne?” og ”Ansæt Mr. IT Know How”. Når man klikkede på annoncen, blev man ført videre til medlemmets CV med kontaktoplysninger. Fire af de ti deltagere blev kontaktet på baggrund af deres annonce.
Facebooks potentiale
Fordelene ved netværket på Facebook og målretningen af annoncerne kan også bruges i rekrutteringen af nye medarbejdere. Først og fremmest håber vi i IAK, at man vil lægge mærke til ledige medlemmer, der annoncerer, men ideen kan også anvendes i en virksomhed til at målrette annoncering af ledige stillinger.
Vil du vide mere om rekruttering og jobsøgning via sociale medier, eller har du kommentarer, er du velkommen til at kontakte Maja Kaspersen via mka@iak.dk
Udvalgte ledige kandidater
Udviklingsingeniør
Jeg er civilingeniør, ph.d. med speciale i anvendt fysik - især optik og softwareudvikling. Jeg har arbejdet med forskning og udvikling indenfor optik og nanoteknologi og har stor erfaring med apparatudvikling, eksperiment-design og -udførsel, software-automatisering og databehandling.
Mit interesseområde er bredt, og jeg er altid frisk på at kaste mig over nye arbejdsområder og projekter. Jeg har af erfaring let ved at tilegne mig ny viden og anvende den i praksis, og har en grundig og saglig tilgang til mit arbejde. Jeg er desuden god til at strukturere min tid og arbejde selvstændigt, men har erfaring med, at de bedste ideer opstår i dialog med andre engagerede mennesker.
Management konsulent
Min passion er at bidrage til organisationers og menneskers vækst. Som ingeniør og ledelsesudviklingskonsulent arbejder jeg i krydsfeltet mellem de hårde og de bløde kompetencer. Jeg er lige hjemmevant i konsulentmiljøer, produktions- og HR afdelinger. Mine specialer er ledelse og optimering af drifttunge afdelinger samt specialistens motivation og karriereudvikling med de særlige hensyn, der må tages for, at personlig og faglig udvikling kan gå hånd i hånd. Det højeste mål for mit konsulent- og ledelsesarbejde er organisationens frihed gennem opfyldelse af performancekrav. Mine inspirationer henter jeg ligeledes både i det hårde og det bløde felt fra LEAN, fra det systemiske og filosofiske felt samt fra sportens verden, hvor jeg i en årrække har arbejdet med tilrettelæggelse af talentudvikling inden for kunstskøjteløb.
Kvalitets- og dokumentationskemiker
Med baggrund i min uddannelse som kemiingeniør med en fagprofil indenfor materialer og procesteknik har nøgleordene i mit hidtidige erhvervsforløb været procesteknologi primært i forbindelse med Chemical Vapour Deposition, kvalitet i form af procedurer, beskrivelser og QC, samt kommunikation og dokumentation. Yderligere har jeg varetaget opgaver i forbindelse med tilbudsgivning til kunder og fakturering.
Jeg har igennem 7 år har været ansat som proces- og udviklingsingeniør i en udviklingsafdeling på DTU i fortsættelse af endt eksamensprojekt. Udviklingsafdelingen blev ved nytår 2007/2008 spundet ud som et selvstændigt firma.
Jeg ser mig selv i dag som kvalitets- og dokumentationskemiker, der gerne arbejder med administrative og organisatoriske opgaver i et udviklings- eller produktionsmiljø.
Maskiningeniør
På baggrund af min erfaring fra rådgivende ingeniørfirmaer i Norge, gennem mit seneste job med produktion, testning og dokumentation af bl.a. WFI-anlæg og rendampsgeneratorer til en tempofyldt farmaceutisk industri, som projektleder og energi- og anlægsingeniør, med kunde- og leverandørkontakter bl.a. QA/QC afdelingerne fra Eli Lilly, Novartis og flere japanske og koreanske selskaber alt med høje myndighedskrav,
samt min certificering i Lean Six Sigma (Yellow belt) vil jeg hurtigt kunne bidrage med konstruktive indspil og løsninger og derved bibringe de ønskede kompetencer.
I mit seneste job som projektleder hos Getinge Water Systems er jeg ansvarlig for løbende kontrol af projekterne, økonomien, samt ledelse af de medarbejdere, der bidrager til projektporteføljen. En anden vigtig funktion i mit nuværende job er kontinuerligt at optimere processerne gennem hele forløbet, så der er fuld overensstemmelse mellem kvalitets- og funktionskravene af virksomhedens færdige anlæg – alt i henhold til GMP og ISO 9000.
Som medarbejder er jeg systematisk, kreativ, loyal og effektiv, og jeg befinder mig godt både selvstændigt og i et samarbejdende resultatorienteret team. Jeg har et godt fagligt overblik, fleksibilitet og en nysgerrighed og åbenhed overfor alle nye udfordringer.
VVS ingeniør
Jeg er en erfaren vvs-ingeniør med teoretisk og praktisk erfaring indenfor maskin-bygge-VVS og kloakteknik. Jeg er uddannet som kemilaborant og maskiningeniør og har i mit virke løbende videreuddannet mig udover det daglige arbejde blandt andet ved deltagelse i fagtekniske kurser, temadage og gå hjem møder. Jeg trives rigtig godt i bestræbelserne på at finde en for kunden bæredygtig løsning på den stillede opgave, og vekselvirkningen mellem kunden og de projekterende og entreprenøren finder jeg for et inspirerende aspekt i arbejdet.
IT-Drift/supportmedarbejder
Jeg er resultatorienteret, grundig, vedholdende og kan lide at få afsluttet arbejdsopgaverne, med behørig dokumentation. Efter sigende er jeg god til at tale og formidle IT både til faglige og ikke faglige personer. Jeg har 10 års erhvervserfaring med IT.
Siden min studietid har jeg blandt andet haft IT, som hobby, hvor jeg gik ind i de specialprogrammer der hørte sig til. Det skal nævnes at jeg er god til Microsoft Windows 2000/XP operativsystemer, Microsoft Office pakker på brugerniveau, Lotus Notes mail. Jeg har administreret ADSL for ca. 100 brugere oprettelser, nedlæggelser, flytninger mm. Været med til: - Drift og vedligehold af ca. 300 arbejdsstationer og 80 hjemmearbejdspladser. - Brugersupport (Helpdesk) - Administration af rettigheder for grupper. - Dokumentation af interne procedurer og vejledninger til brugere.
For nærmere oplysninger om kandidaterne: Ring til Jesper Baeker Andersen på 26252095