På verdensplan har Facebook over 400 mio. brugere, der gennemsnitligt bruger mediet 55 min. om dagen, Twitter har 75 mio. medlemmer og Linkedin 55 mio. medlemmer. Hertil kommer, at Danmark er verdens mest Facebook-aktive nation målt i forhold til antal indbyggere. Derfor må det også være oplagt for virksomheder at udnytte de sociale mediers potentiale, når der skal hentes nye talenter til virksomheden.
Talentspotting via sociale medier
Når det gælder rekruttering via de sociale medier, er USA langt fremme. En rundspørge blandt 438 HR- og rekrutteringsmedarbejdere i USA viser, at 66 procent af de adspurgte med stor succes rekrutterer gennem sociale medier. De tre mest væsentlige årsager til succesen er:
- Virksomheden kan nå de passive jobsøgende – det vil sige de personer, der er i job, som ikke er aktivt jobsøgende, men som er åbne over for jobskifte.
- Lavere rekrutteringsomkostninger - brugen af de sociale medier er gratis eller meget billig.
- Viral markedsføring - de sociale medier gør det let for modtageren at sende interessante jobopslag videre i deres netværk.
Tweet en jobåbning – det gør COWI
Et eksempel fra USA er Michael Matus, creative director for Tower Marketing, der annoncerede et job som Web designer via Twitter. I løbet af 6 timer havde han fået fat i tre kandidater ganske gratis. De sociale medier besidder altså et stort potentiale for virksomheder, effekten er stor, hvis de bliver brugt målrettet og med omtanke.
Et eksempel på en stor dansk virksomhed, der har kastet sig ud i at tweete jobåbninger er COWI, der har valgt at tweete om nyheder fra deres hjemmeside, udvalgte projektbeskrivelser, arrangementer, jobåbninger m.m.
Twitter har også en jobsøgningsportal Twitjobsearch. I skrivende stund har der de sidste 30 dage været slået over 600.000 jobs op på Twitter. Stort set ingen af dem er danske, hvilket fremgår tydeligt, når man bruger kortfunktionen i Twitterjobsearch. Her kan man se, at rekruteringsmetoden er mest udbredt i i USA, England, Tyskland og Holland.
Benyt dig af IAK’s netværk
Hvis din virksomhed søger talenter inden for IAK’s medlemsgruppe, er du altid velkommen til at sende jobopslaget til IAK, så kommer det på forsiden af iak.dk, og vi sender det ud via IAK’s Facebook-fanside – det er gratis.
Af: Michel Klos, Chefkonsulent i IAK
Dette vil måske være nogle af de jobtitler, der vil være helt naturlige for os at bruge om 20 år. Det er i hvert fald nogle af de bud, en netop offentliggjort britisk rapport om fremtidens job, peger på.
Rapporten, ”The Shape of Jobs to come” er finansieret af ”Department for Business Innovation and Skills” og har til formål at skabe debat og indsigt i mulige fremtidsscenarier. Disse bud giver også en idé om, hvor vi må forvente væksten kommer. Rapporten peger på 110 fremtidige job, hvoraf jeg har valgt at beskrive et par stykker nedenfor.
Body part maker: I 2020 vurderer rapporten, at der vil opstå en større produktion af lemmer og organer. Det vil blandt andet ske gennem DNA-modelering, biomekanisk simulation m.m. Et organ vil typisk kunne ”plantes”, mens lemmer fx vil inddrage nano- og robotteknologi.
Vertikal landmand: For at optimere landbrugsproduktionen på så lille et areal som muligt vurderer rapporten, at der vil blive lavet kunstige vertikale ”marker”. En sådan udvikling vil kræve større brug af ingeniørkundskaber, og det vil være muligt, at farme opstår i bymiljøer.
Old Age Wellness Manager: Allerede i dag er der udvikling at se på dette område. Men det vil være et område, der udvikler sig meget mere fremover. En Old Age Wellness Manager vil kunne rådgive om alt lige fra den seneste udvikling inden for pension, kost, medicin og psykologi.
Karantæne vagter: Fra 2030 vil der være uddannet karantænevagter, der skal sørge for, at folk ikke forlader et område, hvis der er mulighed for, at en dødelig virus spreder sig. Karantænevagter vil blive optimeret mest muligt med vacciner etc, og de vil gøre brug af robotter i deres arbejde.
Vejr-politi: Fra 2020 vil det være muligt, at der er opstået en form for ”vejrpoliti”. Vejrpolitiet vil holde øje med, om der er nogen, der uautoriseret via kemikaler m.m. får skyer til at kaste deres regn over bestemte egne. Vejrpolitiet vil samtidig stå for at godkende ansøgninger om vejrmanipulation, som vil være tilladt under bestemte forudsætninger. Vejrpolitiet vil som narkopolitiet i dag også stå for efterforskning af leverancer til vejrforbrydelser m.m.
Du kan læse rapporten her.
Af: Michel Klos, Chefkonsulent i IAK
Hvad gør man, hvis man er bange for at tale i store forsamlinger, gå til jobsamtale, sove alene eller måske hele tiden er på randen af at bryde sammen med stress? Instinktivt vil man prøve at gå i en stor bue uden om de situationer, hvor man er nødt til at gøre det, man frygter, selvom det utvivlsomt vil være meget bedre at blive problemet kvit. Her kan en ny metode, som bygger på bioresonans, være løsningen. Metoden har været anerkendt i Tyskland i årevis, men i Danmark er den stadig forholdsvis ny og ukendt.
En effektiv problemknuser
”Jeg har aldrig i mine mere end 30 år inden for branchen set noget så effektivt og samtidig så enkelt”, siger Fredi Falk Vogelius om bioresonans-metoden. Fredi er certificeret coach og konsulent i konsulenthuset Komplement, og han har set og afprøvet de fleste former for terapi.
”I Tyskland bruges metoden til bl.a. at behandle allergi, og man bliver henvist til bioresonans-behandling på samme måde, som man i Danmark bliver henvist til fx fysioterapi,” fortæller han. Fredi har haft flere til bioresonans-sessions, og resultaterne er overbevisende.
”Jeg blev en rigtig dårlig kæreste, fordi jeg var bange”
Helle Bager Eriksen på 30 år, der arbejder som organisationskonsulent, har prøvet bioresonans hos Fredi.
”Jeg opsøgte Fredi, fordi jeg havde nogle massive problemer med at sove alene, som fyldte helt enormt meget. Hvis min kæreste fx skulle i byen med sine venner, prøvede jeg at spolere hans planer eller give ham så dårlig samvittighed over det, at han til sidst blev hjemme eller i det mindste kom tidligt hjem. Jeg blev en rigtig dårlig kæreste og begrænsede ham utroligt meget,” fortæller Helle.
Helles problem med at sove alene eskalerede løbende, og hun blev også nervøs for at sove på hoteller, sove i stueetagen osv., hvilket var en stor forhindring i hendes arbejde, hvor hun ofte er på konferencer som involverer overnatning på hoteller rundt omkring. ”Det betød jo, at jeg altid var helt smadret, fordi jeg ikke fik noget søvn,” forklarer hun.
Egen læge tog ikke angsten alvorligt
Helles soveproblemer var dog ikke det eneste. Hun havde også henover det seneste år udviklet en voldsom angst for især at flyve. ”Jeg er simpelthen hundeangst for, at flyet skal eksplodere, og at jeg skal dø”.
Helle havde opsøgt sin egen læge for at få hjælp til at løsne op for angsten, men var blot blevet henvist til at læse en bog om angst. ”Jeg syntes, det var dybt useriøst, og jeg kunne ikke placere mig selv ind det, jeg læste,” fortæller hun.
Man skal kunne fremkalde følelsen
Når man bliver behandlet med bioresonans, er det afgørende, at man kan mærke en reaktion i kroppen, når man tænker på sit problem. Hvis man kan det, kan bioresonans-apparatet, hvis håndtag man sidder med i hænderne, opfange den energi og invertere den. I princippet kan man gøre det samme med almindelig coaching, men bioresonans-apparatet er en slags hjælperaket, som får processen til at ske meget hurtigere.
”Det Fredi gjorde var at få mig til at fokusere på ubehaget, han brugte meget coaching samtidig, som fik mig ind i følelsen. Og så forestiller man sig ligesom, at man sender god energi ind i knuden af angst, som så ligeså langsomt opløser den. Det var sindsygt hårdt, og jeg var fuldstændig kvæstet bagefter, fordi jeg havde brugt så meget energi,” siger Helle.
Føles som at løbe et maraton
”Det er den typiske reaktion, at folk føler de lige har løbet et maraton eller været i fitnesscenter en hel dag,” siger Fredi og fortsætter ”det kræver mange kræfter, når man går lige direkte ind i det, man er bange for i stedet for at forsøge at finde en vej udenom, som vi ellers er vant til”.
En anden kvinde, som Fredi Falk Vogelius har haft til bioresonans-session, beskriver det dagen efter i en mail: ” På selve dagen havde jeg det godt nok mærkeligt. Den der konstante uro var væk, og jeg følte mig overskudsagtig indeni – og fuldstændig smadret. Meget mærkelig sammenhæng og oplevelse..”
Mange succeser
Helle fik endnu en session 5 dage efter den første, og så kom virkningen for alvor. ”Jeg har haft mange succeser siden. Den største var nok, at jeg var stand til at sove alene på forskellige hoteller 14 dage i træk i november - og nu kan jeg også sove derhjemme, uden at min kæreste nødvendigvis skal være der. ”Fredi har givet mig nogle redskaber, som gør, at jeg kan håndtere følelsen, hvis den dukker op – for det gør den stadig lidt indimellem, selvom det ikke er så voldsomt som før”, fortæller hun.
Kan afhjælpe stress
Bioresonans-metoden kan bruges til at løse mange typer af problemer – fx præstationsangst, stress, fobier osv. Meget relevant for virksomheder og deres medarbejdere er det, at stress er en af de tilstande, som metoden kan modvirke og afhjælpe.
Det er ofte, at en enkelt eller to sessioner kan kurere problemet helt, siger Fredi, der dog understreger, at det selvfølgelig ikke er en mirakelkur, men ikke desto mindre meget, meget effektivt.
Af: Gitte Skydsbæk Hansen, Kommunikationschef i IAK
Hvis du vil høre mere om bioresonans-metoden, er du velkommen til at kontakte Fredi Falk Vogelius på fvo@komplement.dk eller 3326 7007
For at få ret til at overgå til efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis, skal man have en tilknytning til det danske arbejdsmarked. Det har man, hvis man udfører sit arbejde i Danmark, og kun i visse tilfælde bliver arbejde i udlandet sidestillet med dansk arbejde.
Hvornår er man udstationeret?
Hvis man er udstationeret, bliver man anset for at have tilknytning til det danske arbejdsmarked, når følgende betingelser er opfyldt:
1. Udstationeret til arbejde i EØS eller Schweiz
Man bliver anset for at være udstationeret, hvis man er udsendt til at arbejde for sin arbejdsgiver i et andet EØS-land eller Schweiz. Det er en betingelse, at der foreligger en attest E101 DK, der bekræfter, at man er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Det er Pensionsstyrelsen, der afgør, om udstationeringen opfylder betingelserne for, at der kan blive udstedt en attest E101 DK. Attesten kan som udgangspunkt kun blive udstedt for 1 år, men kan i visse tilfælde blive forlænget til 3 år.
2. Udstationeret til arbejde uden for EØS eller Schweiz
Modsat ved arbejde i EØS er det her a-kassen, der vurderer, om der er tale om en udstationering. Ved udstationering forstås, at der er indgået en aftale om arbejde i udlandet med en virksomhed, der ligger i Danmark. Det er også en betingelse, at udstationeringen er midlertidig, hvilket vil sige, at aftalen højst må have en varighed af 6 år.
Af: Jes Flatau, Juridisk Konsulent i IAK
Her er et udvalg af nogle af vores medlemmer. Hvis der er en kandidat, der vækker din interesse, er du meget velkommen til at kontakte os for at få kandidatens CV og kontaktoplysninger.
Hvis du står med et specifikt behov, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi kan både tilbyde dig at lægge et jobopslag på vores hjemmeside samt lave en specifik søgning efter kandidater, der matcher dine konkrete behov.
For nærmere oplysninger: Ring til Jesper Baeker Andersen på 26252095
Bygningsingeniør
Kernekompetencer:
Projektering af bærende konstruktioner, projektledelse, statistiske beregninger, tegning i AutoCAD, tilstandsrapporter, fagtilsyn
Uddannelse:
1990-1993: Bygningsingeniør
Personlige egenskaber:
Stabil, diplomatisk, loyal, systematisk, ansvarsbevidst
Energikonsulent/rådgivende ingeniør (Sjælland)
Kernekompetencer:
Projektering af energisystemer, energiplanlægning, energibesparelser, økonomiske konsekvensanalyser, effektivisering og optimering af industrielle anlæg. Analyser af nedsættelse af CO2-udledning
Uddannelse:
2005: Civilingeniør i Bæredygtig Energiteknik
Personlige egenskaber:
Lærenem, søger altid at forbedre kompetencer, lægger vægt på at have gensidige relationer, der bygger på tillid og respekt, trives med bred kontaktflade, analytisk og kreativ
Udviklingsingeniør - Maskinkonstruktion (Sjælland)
Kernekompetencer:
Teknisk dimensionering af maskiner/systemer, maskinopbygning, maskinfremstilling, projektledelse, partikelfiltersystemer, planlægning og design af nye systemer
Uddannelse:
1995: Civilingeniør – teknik og teknologi
Design ingeniør (Sjælland)
Kernekompetencer:
Udviklingsopgaver inden for forbrænding af affald, test, rapportskrivning, ordreafvikling, anlægskoordinering af maskiner og komponenter, tilbud og overslag, beregning af gas og rør, olie, eksportkontrol af mekanisk udstyr
Uddannelse:
1998: Diplomingeniør – Maskinretningen
Personlige egenskaber:
Udadvendt, stor kontaktflade, nye udfordringer, problemløsning, engageret
Maskinmester (Jylland)
Kernekompetencer:
Projektledelse, forhandling, kundekontakt, leverandøropfølgning, projektering, priskalkulering, tilbudsgivning, udbudsmateriale, AutoCAD
Uddannelse:
2006: Maskinmester
Personlige egenskaber:
Nye udfordringer, ansvarsbevidst, godt overblik med flere bolde i luften på samme tid, har orden i tingene
Maskinmester (Sjælland)
Kernekompetencer:
Overvågning og drift af skibsanlæg, energisektoren, reparations - og vedligeholdelsesarbejdet på kraftværk, ledelse,
Facility, Instruktioner i OHSAS 14001 og 18001, budgetopfølgning, daglig brug SAP R3 PM
Uddannelse:
1999: Udvidet maskinmestereksamen, Aalborg Maskinmesterskole
Personlige egenskaber:
Engageret, energisk og et godt humør
IT-chef (CIO)
Kernekompetencer:
IT chef, ledelse, budgetansvar, IT-rådgivning, IT-forandringer og udvikling, IT- projektledelse, kundekontakt, forbrugerkontakt, SAP, CSC CG, Oracle Financial, ERP- system
Uddannelse:
1985: Elektronik-ingeniør
1994: HD – 2. del
Personlige egenskaber:
Energisk, entusiastisk, innovativ, resultatorienteret og motiverer andre mennesker
Projektleder – Maskinkonstruktion
Kernekompetencer:
Projektledelse, projektsalg, indkøb, logistik, supply chain, udvikling, konstruktion og fremstilling af maskiner, personaleledelse, kunde- og leverandørkontakt, udarbejdelse af tilbud
Uddannelse:
1979: Civilingeniør
Softwareudvikler (Sjælland)
Kernekompetencer:
Softwareudvikling, embedded software, applikationer til Windows og VMS, C, C++, assembler, Java, Ruby, projektarbejde, analyser, test, kravspecifikationer, drift, vedligehold, specialist i udstyr der behandler magnet- og chipkort
Uddannelse:
1984: Akademiingeniør – svagstrøm