Vi arbejder i øjeblikket på en løsning, så det fra februar bliver muligt at blive gratis studiemedlem af IAK.
Hvad får jeg?
Hvis tilbuddet bliver vedtaget af IAK's hovedbestyrelse, vil studiemedlemskabet give dig ret til dagpenge fra dag ét efter din sidste eksamen. Du undgår altså karensperioden på en måned og tjener dermed en måneds dagpenge, 13.368 kr. (2010 sats).
Hvad er betingelserne?
Hvis du er studerende på en af de uddannelser, som er optagelsesberettigede i IAK og under 29 år, kan du blive gratis medlem af IAK, hvis du:
- Har et studiejob (på min.1 time indenfor de sidste 2 uger og med en max indtjening på 195.516 pr. år inkl. SU)
- Har mindst 1 år tilbage af dit studie
- Bliver færdig med dit studie, inden du fylder 30 år
- Ikke modtager anden offentlig forsørgelse (pension, revalidering, kontanthjælp m.v)
Hvad hvis jeg bliver færdig i januar 2011?
Hvis du forventer at afslutte din uddannelse i januar 2011 og dermed vil have mindre end det krævede år tilbage af dit studie, når IAK starter op med tilbuddet i februar 2010, er der hjælp at hente.
Hvis du opfylder de nævnte betingelser, skal du blot udfylde denne formular.
Så sørger vi for, at du også når at få glæde af fordelene.
Hvad hvis jeg bliver færdig senere end januar 2011?
Så skal du blot holde øje med iak.dk, og de informationer du vil få fremover i dette nyhedsbrev fra IAK.
Vi glæder os til at kunne byde dig velkommen som gratis studiemedlem.
IAK er a-kasse for over 70.000 ingeniører, cand. scient´er og andre med en teknisk-naturvidenskabelig uddannelse.
Hvad er en a-kasse?
Hvor IDA er en fagforening, kan du sammenligne IAK med et forsikringsselskab: Ved at indbetale et årligt beløb forsikrer du dig økonomisk, hvis du en dag skulle stå uden arbejde. Det betyder, at du i tilfælde af ledighed vil få udbetalt dagpenge og feriedagpenge fra IAK. Mange tror fejlagtigt, at de automatisk får udbetalt kontanthjælp fra staten, hvis de skulle være så uheldige at miste deres job. Men sådan er det desværre ikke, og man står derfor helt uden indkomst, hvis uheldet rammer en.
Se her fordelene ved at melde dig ind i IAK.
Ved at løse ligningen kan du se, hvad det koster at være medlem af landets billigste og bedste a-kasse for akademikere. Som medlem (eller kommende medlem) hos IAK har I nemlig det til fælles, at I har en højere teknisk uddannelse, og at I er vant til at regne jer frem til de bedste løsninger.
Klik ind på vores konkurrence, prøv om du kan løse ligningen og deltag i konkurrencen. Vi trækker lod hver uge, og vinderne får direkte besked.
Held og lykke!
Ledigheden blandt dimittender er stadig høj. Dette fremgår af nedenstående tabel. I tabellen sammenlignes der med samme tidspunkt sidste år.
Dimittendledighed i oktober i IAK i pct. |
2009 |
2008 |
Anlæg |
28,6 |
0,0 |
Bygning |
25,9 |
10,9 |
Data og IT |
30,4 |
13,7 |
Elektro-området |
34,7 |
21,0 |
Eksport |
28,6 |
22,9 |
Fysik |
20,8 |
20,0 |
Kemi |
37,8 |
18,8 |
Landinspektør |
66,7 |
- |
Levnedsmiddel |
43,0 |
20,8 |
Maskin |
26,9 |
7,9 |
Maskinmester |
27,6 |
11,8 |
Miljø |
26,4 |
16,3 |
Planlægning |
23,1 |
25,0 |
Produktion |
22,6 |
9,0 |
Skibsingeniør |
40,0 |
0,0 |
Uden el. anden fagretning |
42,2 |
26,9 |
I alt |
33,4 |
17,0 |
”Selvom tallene er høje, så kommer en del stadig i job, men det er naturligvis ikke så let, som det var sidste år”, forklarer Michel Klos, chefkonsulent i IAK.
Undersøgelse af hvordan ledige kommer i job
IAK undersøger løbende, hvordan ledige medlemmer kommer i job. IAK er netop i gang med at lave en jobsøgningsundersøgelse, der fokuserer på dem, der er kommet i arbejde medio 2009, efter at de har været ledige. Undersøgelsen er ikke færdig endnu, men de tilgængelige tal kan give et praj om, hvordan ledige på det seneste er kommet i arbejde, herunder også dimittender.
”Tallene viser, at ca. lidt under halvdelen af dimittenderne har fået job via stillingsopslag i pressen, på nettet eller lignende. Derfor er det utroligt vigtigt ikke udelukkende at satse på de opslåede stillinger. Der er en del dimittender, der får job gennem den kontakt, de har haft til virksomheder i løbet af deres studie i form af praktik, studiejob, opgaver, de har skrevet for virksomheden etc. Men også netværk via venner eller bekendte har resulteret i job”, uddyber Michel Klos.
Du kan her se udviklingen i ledigheden fordelt på køn, uddannelse, alder og regioner.
Når du arbejder ved siden af dit studie, viser du din fremtidige arbejdsgiver, at du brænder for dit fag og samtidig kender det virkelige liv uden for universitets mure.
Det behøver ikke være direkte fagligt relevant
Det er netop muligheden for at skabe kontakter og netværk, der er den største fordel ved at have et godt, fagligt, relevant studiejob. De job kan dog være svære at finde, når man læser en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse. Der er få job og mange studerende om buddet.
Derfor kan du også kigge efter job, hvor du kan udvikle dig som person, selvom det ikke umiddelbart ligger inden for dit felt. Ifølge Fredi Vogelius fra IAK’s konsulenthus, Komplement, handler det først og fremmest om at lære sig selv at kende og få personlige erfaringer ved at arbejde tæt sammen med kollegaerne på arbejdspladsen. Erfaringer som man kan bruge både på studiet og i sin fremtidige karriere.
Du kan finde mange stillingsopslag for gode studenterjob ved at bruge lidt tid på internettet. Du kan f.eks. kigge i DTU’s jobbank eller på jobindex.dk.
Her får du gode råd til, hvordan du skriver en jobansøgning og et CV, der er så fængende, at arbejdsgiveren må have dig til samtale.
Research og fokusér
Selvom du søger mange forskellige job, skal du aldrig sende den samme standardansøgning hver gang. Ifølge Bo Stokholm, chefkonsulent i IAK’s konsulenthus Komplement, skal du tænke kvalitet frem for kvantitet i jobansøgningen. Du skal fokusere og tilpasse din ansøgning til præcis den virksomhed, du søger job hos. Klik rundt på deres hjemmeside, læs om deres arbejdsmetoder og personalepolitik og lær det sprog, som de bruger i virksomheden, at kende. Selve jobansøgningen skal ikke handle om alt det, du tidligere har lavet - det skriver du i dit CV. I stedet skal du vise, at du har forstået det nye job, og forklare, hvordan du vil løse de udfordringer, jobbet kræver.
Glem de sædvanlige floskler
Du skal selvfølgelig også fokusere på dine gode, personlige egenskaber i jobansøgningen. ”Det giver ikke de store plusser på kontoen, hvis du blot benytter dig af de sædvanlige floskler om, at du er struktureret, effektiv, engageret osv. Vælg hellere 2-3 ord, der beskriver dig bedst, og forklar dem gennem eksempler. Du kan fx beskrive en situation, hvor du har været særligt engageret eller virket motiverende på dine medstuderende eller kollegaer, så I fik løst en opgave, som ellers syntes umulig”, forklarer Bo Stokholm.
Lyv aldrig
Du skal give et beskrivende billede af dig selv og de kompetencer, som, du synes, er vigtige for den kommende arbejdsgiver at vide. Det handler om at skabe tillid. Derfor kommer du også længst med at være ærlig. Hvis du fx har holdt et års pause under studiet, er det bedre at skrive, at du ville udleve drømmen om at rejse rundt i Sydamerika, end at opdigte en falsk begrundelse, som du tror, de hellere vil høre. Din personlighed skal stråle ud af ansøgningen.
CV’et er mindst lige så vigtigt
Det er vigtigt, at du ikke blot ser CV’et som en ren formalitet, som du vedlægger, fordi du skal. CV’et har mindst lige så stor betydning som selve ansøgningen. Det er her, du beskriver din erhvervserfaring og udannelsesmæssige baggrund. Det skal fremstå let og overskueligt, da arbejdsgiveren ofte kun har få minutter til at kigge på hver ansøgning. Maksimum er 2-3 sider. Det er dog vigtigt, at du får plads til at skrive lidt om dig selv. Det skal du gøre for at vise, at du er et helt menneske med personlighed og interesser. Skriv derfor, hvis du dyrker sport, kan lide musik og bøger, eller hvad der nu kendetegner dig.
Bo Stokholm råder også til, at du tilføjer et billede af dig selv, smilende og foran en neutral baggrund, da genkendelsens glæde selv ved en første samtale kan have stor betydning for chefens tillid til dig.
Klik her for at få flere tips og se eksempler på gode CV’er og jobansøgninger.