Du har besøgt IAK’s stand på en messe i efteråret 2008 eller foråret 2009. Her udfyldte du en kupon om at modtage information fra IAK.
Du får derfor nu vores halvårlige nyhedsbrev med relevant information til dig, der er ved at afslutte en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse.
Måske løste du også vores formel på messen. Nu kan du prøve kræfter med vores lignings-battle, hvor du kan opstille en ligning og udfordre en af dine kloge venner. Du deltager samtidig i lodtrækningen om billetter til årets Roskilde-Festival.
Læs også resten af nyhedsbrevet med faglig relevant information.
Venlig hilsen
IAK
IAK - den bedste og billigste a-kasse
IAK er en a-kasse for godt 69.000 ingeniører, cand. scient´er og andre med en teknisk-naturvidenskabelig uddannelse. Vi bliver beskyldt for at være lidt kræsne, når det gælder medlemmer. Det kan der være noget om. Vi koncentrerer nemlig kræfterne om de faggrupper, vi har forstand på. Desuden er vi Danmarks billigste og eneste faglige a-kasse for akademikere.
Hvad er en a-kasse?
Hvor IDA er en fagforening, kan du sammenligne IAK med et forsikringsselskab: Ved at indbetale et årligt beløb forsikrer du dig økonomisk, hvis du en dag skulle stå uden arbejde. Det betyder, at du i tilfælde af ledighed vil få udbetalt dagpenge og feriedagpenge fra IAK. Mange tror fejlagtigt, at de automatisk får udbetalt kontanthjælp fra staten, hvis de skulle være så uheldige at miste deres job. Men sådan er det desværre ofte ikke, og man står derfor helt uden indkomst, hvis uheldet rammer en.
Nu, hvor du snart er færdig med at studere, er det vigtigt at kende dine fremtidige muligheder. Det kan være en rigtig god idé at se fremad og melde dig ind i IAK, selvom du regner med at finde et arbejde hurtigt.
IAK er mere end en a-kasse. Vi er også genvejen til det rigtige job
IAK kan også hjælpe dig med karrieren og kan gennem en bred vifte af servicetilbud hjælpe dig med at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi har tilknyttet konsulenthuset Komplement, der altid har coaches klar til at rådgive dig og give personlig sparring om din karriere, CV og jobansøgninger. Hvis du er jobsøgende, får du desuden adgang til vores jobdatabase, Jobgenvejen, hvor du kan oprette dit CV og har adgang til 80 pct. af alle jobopslag på nettet.
Meld dig ind i IAK senest 2 uger efter afsluttet uddannelse
Du kan blive medlem af IAK som nyuddannet, hvis vi har modtaget din ansøgning om optagelse senest 2 uger efter, at du har afsluttet din uddannelse. På den måde vil du være økonomisk sikret, hvis du står uden arbejde - som nyuddannet kan du få 12.881 kr. i dagpenge om måneden.
Søg om optagelse i IAK
Du er også velkommen til at søge om optagelse, før din uddannelse er afsluttet. I det tilfælde skal du bare lade være med at skrive en dato i feltet ”Afsluttet uddannelse”. Medlemskabet af IAK får dog tidligst virkning fra den dato, hvor du har afsluttet din uddannelse.
Din uddannelse anses for afsluttet i følgende situationer:
· Når dine studieaktiviteter er ophørt, du har modtaget sidste karakter, og eksamen er bestået
· Når dit bevis bliver udstedt i forbindelse med studieaktiviteternes ophør, kan datoen for afsendelsen af eksamensbeviset betragtes som uddannelsens afslutning
· Når du afslutter uddannelsen med hovedopgave eller speciale, kan uddannelsen allerede anses for afsluttet, når du har en forhåndsgodkendelse fra censor og vejleder. Det er en forudsætning, at alle andre karakterer er givet, og alle studieaktiviteter er ophørt. Studieaktiviteter er deltagelse i undervisning, eksamen, forsvar af opgave og lign.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte IAK på 7033 5000. Det vigtigste er, at du overholder 2-ugers-reglen, så du kan få dine rettigheder som nyuddannet.
Få feriedagpenge – også selvom du er i arbejde
Selvom du er nyuddannet og måske ikke har haft tid til at optjene feriepenge under de sidste års hårde studier, kan du stadig have brug for sol, ferie og afslapning.
Som nyuddannet medlem af IAK kan du få feriedagpenge de første år efter uddannelsen. Det gælder også, selvom du går direkte i arbejde og ikke når at være ledig. Du kan få op til 18.000 kr. de efterfølgende 2 ferieår, hvilket svarer til 15 dages ferie om året.
Du kan derfor hurtigt som nyuddannet mærke fordelene ved at være medlem af IAK.
Læs mere om reglerne for feriedagpenge.
Er der mange arbejdsløse i min branche?
Nu, hvor du snart er færdig med din uddannelse, tænker du måske over, hvordan din fremtidige branche ser ud. Er der meget arbejdsløshed? Er det svært at få job?
Som du nok har hørt, har finanskrisen været årsag til en voksende ledighed for stort set alle brancher – og det gælder desværre også for din branche. På et år er ledigheden blandt IAK’s medlemmer steget fra 1,6 pct. i april 2008 til 2,3 pct. i april 2009. Det er en forholdsvist stor stigning.
Inden for de forskellige faggrupper ses også en stigning i antallet af ledige. Ledigheden for cand.scient’er er steget fra 3,7 pct. i april 2008 til 5,4 pct. i april 2009, mens ledigheden for ingeniører er steget fra 1,6 pct. til 2,3 pct. i samme periode. Hvis du undrer dig over, at ledigheden for ingeniører følger den samlede ledighed i IAK, er forklaringen, at omkring 90 pct. af IAK’s medlemmer er ingeniører.
Det ser dog ikke så skidt ud for branchen, som det måske lyder. Sammenlignet med andre faggrupper, er akademikere nogle af dem med den laveste ledighed.
Hvis du en dag skulle være uheldig at stå uden job, er det vigtigt at være medlem af a-kassen for, med hjælp fra IAK’s jobkonsulenter, at være godt rustet til kampen om job.
Se ledighedstallene for de forskellige faggrupper i IAK.
CV og jobansøgninger – sådan skal de skrives!
Skal du til at søge job for første gang? Eller er du træt af at skrive jobansøgninger uden at komme til samtale? Her får du gode råd til, hvordan du skriver en jobansøgning og et CV, der er så fængende, at arbejdsgiveren må have dig til samtale.
Research og fokusér
Selvom du søger mange forskellige job, skal du aldrig sende den samme standardansøgning hver gang. Ifølge Bo Stokholm, chefkonsulent i IAK’s konsulenthus Komplement, er mantraet, at man skal tænke kvalitet frem for kvantitet i jobansøgningen. Det betyder, at du i stedet for blot at sende mange ansøgninger skal fokusere og tilpasse din ansøgning til præcis den virksomhed, som du søger job hos. Klik rundt på deres hjemmeside, læs om deres arbejdsmetoder og personalepolitik og lær det sprog, som de bruger i virksomheden, at kende. Du skal kort sagt researche om jobbet og virksomheden, så de kan se dig træde ind og være en del af det faglige og sociale miljø. Selve jobansøgningen skal ikke handle om alt det, du tidligere har lavet - det skriver du i dit CV. I stedet skal du vise, at du har forstået det nye job, og forklare, hvordan du vil løse de udfordringer, som jobbet kræver.
Glem de sædvanlige floskler
Du skal selvfølgelig også fokusere på dine gode, personlige egenskaber i jobansøgningen. Men det giver ifølge Bo Stokholm ikke de store plusser på kontoen, hvis du blot benytter dig af de sædvanlige floskler om, at du er struktureret, effektiv, engageret osv. Vælg hellere de 2-3 ord, der beskriver dig bedst, og forklar dem gennem eksempler. Du kan fx beskrive en situation, hvor du har været særligt engageret eller virket motiverende på dine medstuderende eller kollegaer, så I fik løst en opgave, som ellers syntes umulig.
Lyv aldrig
Du skal give et beskrivende billede af dig selv og de kompetencer, som, du synes, er vigtige for den kommende arbejdsgiver at vide. Det handler om at skabe tillid. Derfor kommer du også længst med at være ærlig. Hvis du fx har holdt et års pause under studiet, er det bedre at skrive, at du ville udleve drømmen om at rejse rundt i Sydamerika, end at opdigte en falsk begrundelse, som du tror, de hellere vil høre. Din personlighed skal stråle ud af ansøgningen.
CV’et er mindst lige så vigtigt
Det er vigtigt, at du ikke blot ser CV’et som en ren formalitet, som du vedlægger, fordi du skal. CV’et har mindst lige så stor betydning som selve ansøgningen. Det er her, du beskriver din erhvervserfaring og udannelsesmæssige baggrund. Det skal fremstå let og overskueligt, da arbejdsgiveren ofte kun har få minutter til at kigge på hver ansøgning. Maksimum er 2-3 sider. Det er dog vigtigt, at du får plads til at skrive lidt om dig selv. Det skal du gøre for at vise, at du er et helt menneske med personlighed og interesser. Skriv derfor, hvis du dyrker sport, kan lide musik og bøger, eller hvad der nu kendetegner dig.
Bo Stokholm råder også til, at du tilføjer et billede af dig selv, smilende og foran en neutral baggrund, da genkendelsens glæde selv ved en første samtale kan have stor betydning for chefens tillid til dig. Start derfor også CV’et med et kort resumé, hvor du i prosa beskriver dine vigtigste kompetencer og mål, så arbejdsgiveren får lyst til at læse videre og lære dig bedre at kende.
Klik her for at få flere tips og se eksempler på gode CV’er og jobansøgninger.
Vind Roskilde-billetter
Tør du udfordre din ven og se, om han eller hun kan løse en ligning, du har opstillet?
Du kan udfordre alle de venner, du vil. Jo flere af dine venner, der tager udfordringen op, jo flere lodder får du/I i lodtrækningen.
Tjek vores ligning-battle ud og deltag i konkurrencen om 2 billetter til Roskilde Festival 2009 og biografbilletter hver uge.
Held og lykke!