Efter årsskiftet er antallet af ledige IAK-medlemmer vokset igen. Ledigheden er steget fra 3,8 pct. i december 2009 til 4,1 pct. i januar 2010. I forhold til januar 2009 er det en stigning på 2,5 procentpoint.
Antallet af medlemmer uden arbejde er derfor nu det samme som i september og oktober sidste år, men der kan komme flere ledige i den nærmeste fremtid, mener Jørn Guldberg, formand for IAK:
”Vi har en forventning om, at der stadig er virksomheder, som ikke har fundet ud af, om de har råd til at beholde deres ingeniører, og derfor frygter vi, at der kommer flere afskedigelser,” siger han til Ingeniøren.
Svingende for dimittender
Ledigheden blandt de nyuddannede ingeniører er faldet fra 27,0 pct. i december til 23,9 pct. i januar. Dog forventer vi en stigning igen i løbet af de næste måneder, hvor mange dimitterer.
Se de nyeste ledighedstal
Under provokerende overskrifter som denne går tre af landets faglige a-kasser på banen med en kampagne for at vise, at de er et skridt foran, når det gælder om at levere engageret personlig service og få medlemmerne hurtigt i beskæftigelse - endda oftest til et lavere kontingent.
I en situation, hvor flere og flere a-kasser vælger at gå over til en tværfaglig organisering, er der for alle tre a-kasser, som står bag kampagnen, tale om et helt bevidst valg. De har alle valgt den faglige specialisering, netop fordi det på mange områder betyder bedre vilkår for deres medlemmer.
En faglig a-kasse er genvejen til et godt arbejde
Et af kampagnens hovedargumenter er, at man har en bedre chance for at komme hurtigere i arbejde som medlem af en faglig a-kasse.
”Vi ved fra vores medlemmer, at vi i de faglige a-kasser har en bedre evne til at sætte os ind i medlemmernes baggrund og muligheder, ligesom vi er langt bedre inde i det aktuelle arbejdsmarked. Det betyder, at vi ofte kan se nye muligheder og finde alternative veje ind på markedet for de af vores medlemmer, som står uden arbejde,” siger Jørn Guldberg, formand for IAK.
Og så er det ikke engang dyrere
En af de myter, A-holdet ønsker at aflive, er, at det skulle være dyrere at være medlem af en faglig a-kasse. Tværtimod er det i de fleste tilfælde langt billigere.
Bl.a. er DSA Danmarks absolut billigste a-kasse - alle indregnet. IAK er den næstbilligste a-kasse i Danmark, og den billigste a-kasse for akademikere, og BUPL-A hører også til landets absolut billigste.
På trods af det lave kontingent tilbyder A-holdet en målrettet service, hvilket skyldes, at de tre a-kasser er i stand til at fremvise en større effektivitet, netop fordi de er fagligt afgrænsede og kan fokusere indsatsen.
Se mere på www.aholdet.dk – og vind en Iphone. Bliv fan af A-holdet på Facebook.
Risikoen for at lide af en svær depression er over 10 gange så stor, hvis man står uden for arbejdsmarkedet i længere tid, viser nye danske forskningsresultater.
Psykolog og faglig ansvarlig på Center for Arbejds- og Organisationspsykologi Einar Baldursson er enig. Han mener, at ledigheden har en lang række konsekvenser, som enkeltvis eller tilsammen kan være medvirkende til, at nogle mennesker udvikler en depression. For det første er han kritisk over for dele af aktiveringssystemet, som han mener, nærmest er skræddersyet til at øge depressioner.
Det er ikke kun ’svage’ personer, der oplever stress
Samtidig forklarer psykologen, at nogle oplever ledigheden som en social forkastelse. De føler ganske enkelt, at de bliver afvist som person, og at det, de har at byde på, ikke længere er interessant. Nogle mennesker bliver nedtrykte, indadvendte, passive, og de begynder at tro, at de ikke kan gøre en forskel. Det kan blive en ond spiral, fordi det er et elendigt udgangspunkt at søge job fra.
Ifølge Einar Baldursson er det ikke kun ’svage’ personer, som kan blive nedtrykte, når de rammes af ledighed. ”Det paradoksale er, at handlekraftige, aktive, ansvarsbevidste mennesker, som bliver ledige og fratages muligheden for at handle, kan få et voldsomt knæk,” siger han.
Hvad er din holdning til aktivering?
På IAK’s blog get2business har vi oprettet en afstemning, der spørger, om man føler sig presset af aktiveringssystemet. Indtil videre har 106 stemt, og heraf har kun 3 svaret nej til spørgsmålet. Hvad er din holdning? Har du erfaring med aktiveringssystemet?
Klik ind på IAK's blog get2business og deltag i debatten.
I stedet for at gå i en stor bue uden om de situationer, hvor du er nødt til at gøre det, du frygter, så kan du ved hjælp af en ny coaching-metode, der bygger på bioresonans, blive problemet kvit. Metoden har været anerkendt i Tyskland i årevis, men i Danmark er den stadig forholdsvis ny og ukendt.
En effektiv problemknuser
”Jeg har aldrig i mine mere end 30 år inden for branchen set noget så effektivt og samtidig så enkelt”, siger Fredi Falk Vogelius om bioresonans-metoden. Fredi er certificeret coach og konsulent i konsulenthuset Komplement, og han har set og afprøvet de fleste former for terapi.
'Jeg blev en rigtig dårlig kæreste, fordi jeg var bange'
Helle Bager Eriksen på 30 år, der arbejder som organisationskonsulent, har prøvet bioresonans hos Fredi.
”Jeg opsøgte Fredi, fordi jeg havde nogle massive problemer med at sove alene, som fyldte helt enormt meget. Hvis min kæreste fx skulle i byen med sine venner, prøvede jeg at spolere hans planer eller give ham så dårlig samvittighed over det, at han til sidst blev hjemme eller i det mindste kom tidligt hjem. Jeg blev en rigtig dårlig kæreste og begrænsede ham utroligt meget,” fortæller Helle.
Mange succeser
Efter to sessioner hos Fredi kom virkningen for alvor hos Helle.
”Jeg har haft mange succeser siden. Den største var nok, at jeg var stand til at sove alene på forskellige hoteller 14 dage i træk i november - og nu kan jeg også sove derhjemme, uden at min kæreste nødvendigvis skal være der. Fredi har givet mig nogle redskaber, som gør, at jeg kan håndtere følelsen, hvis den dukker op – for det gør den stadig lidt indimellem, selvom det ikke er så voldsomt som før,” fortæller hun.
Kan afhjælpe stress
Bioresonans-metoden kan bruges til at løse mange typer af problemer – fx præstationsangst, stress, fobier osv. Meget relevant for virksomheder og deres medarbejdere er det, at stress er en af de tilstande, som metoden kan modvirke og afhjælpe.
Læs hele artiklen her.
1. Vidste du, at du som noget nyt kan benytte dig af IAK’s netværk ved at tilmelde dig IAK’s facebook-fanside og få besked om de jobopslag, som IAK modtager direkte fra virksomheder.
2. Vidste du, at der er forskel på, hvordan mænd og kvinder bruger deres netværk.
3. Vidste du, at Innocentive og Innocentive Exchange er hjemmesider, der udbyder forsknings- og udviklingsopgaver for ingeniører.