Ingeniører snart klar til at undervise på gymnasierne


25 ingeniører er i august klar til at gå til den eksamen, der skal opkvalificere dem til at kunne undervise i matematik på gymnasieniveau.

Projektet med at opkvalificere ledige civilingeniører er iværksat af IAK i samarbejde med Rektorforeningen og med bidrag fra Beskæftigelsesregionerne. Planen er, at projektet bliver udbredt til hele landet.

Succesen skal udvides
I denne måned er der afholdt ansættelsessamtaler mellem gymnasierne i regionen og deltagerne i projektet, hvilket indtil videre har ført til, at 22 af deltagerne er blevet ansat.

”Hvis succesen forsætter, er det planen, at projektet bliver udbredt til andre dele af landet. Det vil dog tidligst ske i 2011. Dels er det vigtigt at høste yderligere erfaringer fra det igangværende projekt, dels må et projekt nødvendigvis ligge tæt på starten af et nyt semester”, fortæller Anne-Marie Engel, specialkonsulent i IAK.

Søg uopfordret
IAK får stadig mange henvendelser fra medlemmer, der gerne vil undervise. Vi vil derfor gerne understrege, at det ikke er en betingelse, at man har deltaget i projektet, for at få job som lærer, men det skulle gerne gøre vejen kortere og mere målrettet.

”Hvis du mener, at du besidder de fornødne kompetencer, kan du sagtens søge et job som underviser. Jeg vil især opfordre dig til at søge uopfordret, da ikke alle stillinger bliver slået op”, uddyber Anne-Marie Engel.




› Til topSidst opdateret: 2. jul. 2010

Bliv medlem af IAK


MELD DIG IND