IAK har i samarbejde med Rektorforeningen og med bidrag fra Beskæftigelsesregionerne iværksat et projekt, der går ud på at omkvalificere ledige civilingeniører, så de opfylder kravene til at undervise i gymnasierne.
”Den voksende mangel på naturvidenskabelige lærere er et nationalt problem”, udtaler Hans Vangsgaard Hansen rektor på Holsterbro Gymnasium og tovholder på projektet til Jyllands-Posten 31. maj.
Pilotprojektet er iværksat i Region Midtjylland i skoleåret 2010/2011, men det er planen, at projektet skal udbredes til resten af landet.
Ingeniører med passion for naturvidenskab
”Jeg har måske en mere praktisk tilgang til naturvidenskaben end andre lærere, og jeg håber, at jeg kan vække elevernes nysgerrighed ved en praktisk tilgang til stoffet”, udtaler civilingeniør Tove Jensen, der lige nu er i gang med et seks-ugers matematikkursus.
I alt er 30 ingeniører ved at gennemgå et opfriskningskursus i matematik og herefter vil de, med virkning fra 1. august 2010, kunne søge job med løntilskud på et af gymnasierne i Region Midtjylland.
Selvom 30 nye gymnasielærer-kandidater ikke kan dække skolernes behov, der i år alene er på 100 nye lærere, håber Jørn Guldberg, formand for Ingeniørerenes A-kasse, at ingeniørerne kan være med til at vende en negativ spiral for de naturvidenskabelige fag i det danske uddannelsessystem, skriver Jyllands-Posten.

|
08.06.2010 kl 10:10
Anne-Marie Engel
skrev:
Omkvalificering fra ingeniør til Gymnasielærer
Kære Qamar,
Tak for din kommenatar til indlægget om projektet, hvor ingeniører bliver omkvalificeret til gymnasielærer.
Projektet foregår i et samarbejde mellem bl.a. IAK, Århus Universitet og Danmarks Rektorforening. Der er regler for hvem der må undervise i gymnasieskolerne. I den beken...
Læs mere
|
|
03.06.2010 kl 12:35
Qamar
skrev:
er dette KUN for Civilingeniører?
Jeg kunne godt tænke mig at vide om dette "tilbud" kun er for civilingeniører og ikke for alle ingeniører generelt.
Sådan som jeg læser det, så er det kun for civilingeniører.
Hvis jeg har ret, så vil jeg gerne høre det beslutningsbaggrund, der har været årsagen til dette valg.
Skal ingeniø...
Læs mere
|
|