Et nyt ferieår er gået i gang, og har du optjent ret til feriedagpenge i ferieåret maj 2008 – april 2009, skal du huske at søge om at få dem udbetalt hos IAK i god tid. Du skal give jobcenteret og IAK besked om din ferie mindst 14 dage før ferien. Hvis du er ledig, skal dit feriekort attesteres af IAK.
Alle medlemmer, der har ret til feriedagpenge, har modtaget brev fra IAK tidligere på året.
Husk dog, at du først skal holde den ferie, du har optjent i forbindelse med arbejde, og du skal huske at skrive alle dine ferieperioder med løn på ansøgningsblanketten. Hvilke betingelser, du skal opfylde for at kunne få udbetalt feriedagpenge, afhænger af, om du er ledig eller i beskæftigelse. I begge tilfælde er det dog et krav, at du rent faktisk holder ferie.
Du kan søge om at få udbetalt feriedagpenge på
IAKonline, og du kan her læse om
reglerne for feriedagpenge.