Hold jobsøgningsgejsten oppe i sommerperioden


Traditionelt er der færre fuldtidsstillinger at søge i sommerperioden, da virksomhederne går lidt ned i gear. Det betyder dog ikke, at der ikke stadig er mange muligheder for dig som jobsøgende.Det vil ofte være sådan, at virksomhederne venter med at opslå deres ledige stillinger til efter sommerperioden, så derfor kan der netop nu være ekstra god grund til at søge uopfordret. Chancen er der for at komme i betragtning til et job, som endnu ikke er på markedet.

Se bredt på dine kompetencer
Det er også i sommerperioden, at der er masser af sæsonbetonede og tidsbegrænsede job, som kan give dig nogle nye kompetencer, eller hvor du kan få mulighed for at gøre dine fritidsinteresser til dit job. Det kan fx være, at du er rigtig god til sprog, eller at du er historisk interesseret, hvilket er nogle af de kompetencer, turistbranchen higer efter i sommerperioden.

Et sommerjob vil også give dig en tilknytning til arbejdsmarkedet igen, som kan være uhyre værdifuld.
Du skal huske, at du stadig skal søge 4 job om ugen, også i sommerperioden, hvis du vil have garanti for, at du søger nok. '

Læs flere gode råd til din jobsøgning.




› Til topSidst opdateret: 28. jul. 2010