Før du skriver dit CV vil vi foreslå, at du udarbejder en kompetenceprofil.
I dag er vores viden så specialiseret, at det kan være vanskeligt at besvare det enkle spørgsmål: Hvad kan jeg? Hvad er lige netop relevant i en given arbejdssituation?
Samtidig bliver de personlige kompetencer efterspurgt, og hvordan beskriver man dem?
Skab overblik og se sammenhænge
Formålet med kompetenceafklaring er, at du får et opdateret overblik over, hvad du kan, og hvad du kan tilføre en given virksomhed. Du kan få øje på sammenhængen imellem dine faglige kvalifikationer, dine personlige egenskaber og de erfaringer, du har med dig fra dit liv. i det hele taget.
Sæt ord på det du kan, også på det, du måske opfatter som banalt, ligegyldigt og underforstået.
Din arbejdsproces:
Tag en kopi af dit CV og tilføj også gerne flere private aktiviteter, f.eks. rejser og fritidsinteresser.
1. Din historie:
Ud for hver enkelt aktivitet og specifikke arbejdsopgaver skriver du nu løs, idet du svarer på spørgsmålene:
- Hvorfor valgte jeg det?
- Hvad lærte jeg?
- Hvordan kan jeg bruge det fremover?
Indstil dig på at give dig god tid. For de fleste løber processen over nogle dage, hvor man går til og fra.
Undlad her at tænke på, hvordan dine arbejdspapirer skal anvendes helt konkret, for så går du glip af afklaringen undervejs.
Se et eksempel på din historie
2. Kompetenceprofil:
Dan dig et overblik over dine kompetencer og stil dem op i punkter og underpunkter.
Et eksempel på en kompetenceprofil
Få inspiration til overskrifter i en kompetenceprofil
3. Målrettet kompetenceprofil,
F.eks. til brug i et CV: Udvælg, hvilke af dine kompetencer, der er relevante i forhold til det enkelte job.
Se et eksempel på et kompetence-CV
Se et eksempel et kronologisk CV