Under 30 år og under uddannelse
Betingelserne for at få kontingentfritagelse når du er under 30 år og under uddannelse er følgende:
- Du skal følge en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til optagelse i en a-kasse, samt dine samlede indtægter fra beskæftigelse, SU, SVU eller lignende under uddannelsen ikke overstiger det maksimale dagpengeniveau (2012: 204.880 kroner).
Over 30 år og under uddannelse
Betingelserne for at få kontingentfritagelse når du er over 30 år og under uddannelse er følgende:
- Du skal følge en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til optagelse i en a-kasse, samt dine samlede indtægter fra beskæftigelse, SU, SVU eller lignende under uddannelsen ikke overstiger det maksimale dagpengeniveau (2012: 204.880 kroner).
- Du betaler efterlønsbidrag.
- Beskæftigelseskravet ved uddannelsens start enten er opfyldt eller har været opfyldt på grundlag af beskæftigelse (1.924 arbejdstimer enten som lønmodtager eller som selvstændig erhvervsdrivende på fuld tid), og at du på tidspunktet for din kontingentfritagelse har ret til dagpenge.
Udløb af dagpengeret
Du har også mulighed for at søge om kontingentfritagelse, såfremt du er ledig, tilmeldt som arbejdssøgende hos Jobcenteret og din ret til dagpenge er ophørt.
Kontingentfritagelsen er betinget af at du ikke modtager hjælp til forsørgelse eller andre ydelser fra a-kassen i perioden.
Er du over 50 år på tidspunktet, hvor din dagpengeret udløber, skal du være opmærksom på, at du ikke kan få kontingentfritagelse, uden at det får betydning for din ret til efterløn på 60 års dagen.
Frihedsberøvet
Du har ligeledes mulighed for at få kontingentfritagelse, såfremt du er blevet frihedsberøvet i mere end 30 dage. Kontakt IAK, såfremt du ønsker flere oplysninger herom.
Generelt
Du skal være opmærksom på, at kontingentfritagelse som udgangspunkt omfatter statsbidraget, men at du fortsat skal betale administrationsbidrag til IAK, som i 2012 er 225 kr. i kvartalet.
Er du medlem af IAK og planlægger at læse videre, har du mulighed for at søge om fritagelse for at betale kontingent til IAK. Det er en betingelse, at uddannelsen varer min. 1½ år og giver dig ret til at blive optaget i IAK. Du skal være opmærksom på, at kontingentfritagelse er fritagelse for at betale statsbidrag, men administrationsbidraget, som i 2012 er på 225 kr., skal du stadig betale. Kontakt IAK for at få en ansøgningsblanket om kontingentfritagelse.
Der er stadig fordele ved at være medlem
Det er en stor fordel for dig at fortsætte dit medlemskab af IAK. For det første er du sikret mulighed for at få dagpenge, hvis du vælger at stoppe overbygningen, før du er færdig. Derudover har du, når du færdiggør overbygningen, mulighed for nyoptagelse i IAK med ret til dagpenge allerede fra første ledige dag efter uddannelsens afslutning.
Hvis din ret til dagpenge ophører, har du også mulighed for at blive fritaget for kontingent.